STX
Biotek

Matematik A / Bioteknologi A / Fysik B

Matematik A / Bioteknologi A / Fysik B

Biotek-linjen handler om den praktiske anvendelse af naturvidenskaben. Det handler om at skabe forbindelser. Forbindelser mellem teoretisk viden og praktisk lægemiddelproduktion. Forbindelser mellem molekyler. Forbindelser mellem årsag og virkning. Forbindelser mellem biologi og kemi.
Studieretningen sætter fokus på bioteknologiens mange muligheder for medicinaludviklingen.

Det at jeg i laboratoriet selv kan producere lægemidler er vanvittigt fascinerende. Det skaber en spændende forbindelse mellem teori og praksis. 

På studieretningen arbejder vi med flerfaglige dimensioner: om genteknologi og nanoteknologi. Vi undersøger infektionssygdomme og producerer lægemidler.
Vi arbejder med at kunne forstå matematikken. Både som en verden i sig selv og som det symbolsprog naturens forbindelser beskrives med.

Vi arbejder i høj grad eksperimentelt. Du skal have kolber i hænderne og pippetter mellem fingrene. Du kommer til at arbejde med genteknologi. Du lærer at bruge vores kemiske og biologiske laboratorier og designe dine egne eksperimenter. Alene og i samarbejde med virksomheder eller andre uddannelsesinstitutioner.

Vi kan ikke love dig, at der ikke kommer pletter på kitlen, men vi kan love dig en undervisning som kobler teori og praksis og som udvider din forståelse for bioteknologiens muligheder.