Eliteidræt og Team Danmark

Eliteidræt og Team Danmark

På Fredericia Gymnasium har vi forskellige tilbud til dig, der som sportsudøver på eliteniveau ønsker at tage en uddannelse uden at gå på kompromis med din træning.

Fredericia Gymnasium, Fredericia Kommune og en række eliteidrætsklubber har gennem organisationen “Fredericia Eliteidræt” et samarbejde om at fremme unge idrætstalenters mulighed for at forene idræt og en gymnasial uddannelse.

STX – Eliteidræt og morgentræning

Fredericia Gymnasium har etableret to STX-forløb, der skaber plads til din sport. For at deltage under dette program skal du være godkendt af kommunen og af en af de lokale eliteidrætsklubber. Se Fredericia eliteidræt.

På begge studieretninger Sundhedslinjen, Biologi A - Kemi B (BI A- Ke B) og Den Internationale, Samfundsfag A - Engelsk A (SA A - EN A) er der skemalagt morgentræning tirsdag og torsdag, så du ikke går glip af undervisning.

Der er tradition for, at mange af eleverne med Biologi A (BI A) vælger Idræt B (Id B) som valgfag. Du skal af skemateknisk grund som 2. fremmedsprog vælge tysk, så du er sikker p at kunne få morgentræning gennem alle 3 år. 

I grundforløbet (frem til efterårsferien i 1.g) bliver alle elever med morgentræning placeret i samme klasse.

En del af tilbuddet omfatter også, at én af Fredericia Gymnasiums lærere, Boris Bjulver fungerer som koordinator mellem Fredericia Eliteidræt og gymnasiet.

HF – Eliteidræt og morgentræning

Ønsker du at tage en HF og samtidig dyrke din sport kan du vælge HF-force. Alle, der har valgt HF-force forventes at være interesserede i fysisk udfoldelse. Du har mulighed for morgentræning tirsdag og torsdag, men du må her forvente at gå glip af undervisning, da vi ikke på HF kan skaffe skemafri plads til morgentræning. Vi forsøger efterfølgende at kompensere dig ved at give ekstra lærerhjælp, arrangere kammeratskabshjælp og ved at lade skemaet skifte, så det ikke går ud over de samme fag hele året.

Team Danmark – STX og HF

Er du team-DK- godkendt er vi klar til at lave et 4-årigt (stx) eller 3-årigt (hf) forløb til dig. Hvert år har vi elever på den ordning.

Kontaktperson: Vicerektor Peter Knudsen, pk@fredericia-gym.dk , tlf. 75 92 06 88

Du kan læse mere om tilbuddene i pjecen “Fredericia Gymnasium (FG)+ Talentprogram” og orientere dig i FGs talentstrategi.


For at blive optaget som elitesportsudøver i ungdomsuddannelse skal du have en sportslig godkendelse. Den får du af vores samarbejdsklubber og/eller Fredericia Eliteidræt afhængig af hvilken sportsgren, du søger om optagelse i.

Fredericia Eliteidræt har ikke en entydig definition på et talent/eliteudøver i overgangen fra talent til elite - 16 års alderen. Det er komplekst.  Vurderingen sker i dialog med vores samarbejdsklubber og evt. idrættens socialforbund.

Men vi har fokus på om: 

  1. Udøveren er eliteidrætsudøver i sin klub.

  2. Kan tilgå talenttræning via ordninger på lokale ungdomsuddannelser.

  3. Udøveren besidder et sportslig niveau og potentiale, som træneren vurderer, kan udvikles over tid til få/opnå nationalt/internationalt niveau som seniorudøver.

Når du er optaget som elitesportsudøver, vil du indgå i et særligt tilrettelagt forløb gennem de 3 (evt. 4) år, du er på gymnasiet. Forløbet er et samarbejde mellem Fredericia Eliteidræt og Fredericia Gymnasium, og det er obligatorisk at deltage. 

I forløbet indgår en årlig opstartssamtale med sport-uddannelseskoordinatoren med fokus på din helhedsplan, samt en opfølgende evalueringssamtale sidst på skoleåret.

Derudover afvikles 3 lifeskills moduler fordelt over året med følgende indhold:

1.g:

  1. introduktion til helhedsplanen + koncentration i undervisning og sport.
  2. Planlægning af hverdagen + trivsel.
  3. Restitution, genopladning, mindfulness, SoMe.

2.g:

  1. Helhedsplanen + faglig, sportlig og personlig udvikling.
  2. Mission og værdier.
  3. Motivation.

3.g:

  1. Helhedsplanen + transition i forhold til Dual karrierer.
  2. Evaluering.
  3. Præstér under pres.

Du har derudover mulighed for at få individuel hjælp i forhold til håndtering af fravær i forbindelse med din elitesport og kortlægning af behov for evt. supplerende undervisning. 

Kontakt Boris Bjulver (BB), bb@fredericia-gym.dk 
for yderligere information.

12 forskellige studieretninger

På Fredericia Gymnasium kan du vælge mellem 12 forskellige studieretninger på STX. Ved at vælge en studieretning, der indeholder de fag, du interesserer dig for, får du mulighed for at fordybe dig i de emner, der klæder dig bedst på til din videregående uddannelse.

FG logo @FredericiaGym