På Fredericia Gymnasium vil vi gerne hjælpe vores talentfulde elever til at blive endnu bedre.
Derfor opfordrer vi dig, uanset om du har talent inden for matematik, musik, triatlon, biologi eller noget helt femte, til at deltage i nogle af de mange talentudviklingsprojekter, vi tilbyder. Ofte er der brug for ”lidt ekstra” til dem, der gerne vil udfordres på deres talent.
På Fredericia Gymnasium garanterer vi mulighed for udfordring. Blandt de mange initiativer kan nævnes:
- Akademiet for talentfulde unge
- Unge Forskere
- Sciencetalenter Sorø
- Forskerspirer
- Videnskabsklubben
- SamfundsCup
- SkriveCup i Dansk
- Georg Mohr-konkurrencen i matematik
- Biomesterskaberne
- Olympiader i matematik, fysik og geografi
- Goethe-certificering
- Sommerskole (Tysk/Spansk)
- Den Kreative Skole (særlig undervisning i musik)
- Eliteidræt og Team Danmark (morgentræning for særlige idrætstalenter)
- Musical
- Udveksling i Tyskland
- Sprogcamp
- Sciencecamps
- Arlette Andersen Frihedspris
Du bliver gennem året præsenteret for tilbuddene. I nogle tilfælde fordrer det, at du bliver indstillet af dine lærere – i andre at du blot tilmelder dig.
På Fredericia Gymnasium er vi af den opfattelse, at talenter skal motiveres og plejes, således at de også fremadrettet får lyst til at komme endnu længere med deres særlige interesser.