Fredericia Gymnasium har rødder tilbage til 1656 og har været placeret flere steder i byen gennem årene.
I 1650 blev byen Frederiksodde grundlagt af Frederik III, og i årene kort derefter blev den ny by gradvis udstyret med de institutioner, som kræves af en rigtig købstad. Foranlediget af en ansøgning fra byens borgere giver et kongebrev fra 7.7. 1656 økonomisk mulighed for oprettelsen af en latinskole.
Det er imidlertid ikke sandsynligt, at projektet er blevet gennemført inden svenskernes belejring og ødelæggelse af byen 1657 – 59.
1664 startede man igen byggeriet af den ny by – oven i købet med et nyt navn: Fredericia. Skolen kommer hurtigt igang under det officielle navn “Fredericiæ Skole” ledet af rektor L.P. Alling. Skolen har frem til 1697 til huse i en lejet ejendom på hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade med et elevtal omkring 15 fordelt på 3 klasser. Udover rektor fandtes der normalt et par hørere, som udover lærergerningen bestred jobbet som degne i byens og omegnens kirker.
1698 fik latinskolen endelig sin egen bygning på hjørnet af Danmarksgade og Kongensgade, men trods de bedre forhold kom der ikke væsentligt flere elever til den lille skole, som kun sjældent dimitterede studenter, så egentlig fungerede den først og fremmest som en social institution, hvor børn af byens mindrebemidlede fik underhold i et antal år.
Da skolehuset efterhånden nærmest var en ruin blev der indkøbt en statelig barokbygning næsten overfor på hjørnet af Kongenstræde og Danmarksgade, som i 1808 indrettedes til latinskole, men antallet af elever var stadig sparsomt – ja faktisk kun 11, så i 1817 meddelte en kongelig resolution, at skolen fra 3.10.1817 var nedlagt.
Bygningerne
Den nuværende bygning på Nørrebrogade 88 er fra 1974, hvor Fredericia Kommune besluttede at opføre et helt nyt gymnasium til afløsning af gymnasiebygningen på 6. Julivej. Ansvaret for den arkitektoniske udformning blev lagt i hænderne på Fynsplan, der i 70’erne opførte en række gymnasiebygninger, der ikke adskilte sig nævneværdigt fra hinanden.
Byggeriet var et typisk 70’er byggeri. Der var fire undervisningsfløje, der mødtes i en central bygningskrop flankeret af to grønne gårdrum.
For enden af den ene fløj var opført en stor idrætshal. Bygningen fremstod som et homogent og velproportioneret, men anonymt bygningsanlæg. Arkitekturen var stram. Modulbyggeriet udtrykte med sit flade tag, sin taktfaste søjlerytme såvel i facaden som indenfor på godt og ondt det rationelle og stringente. Bygningen var lidt lavloftet, og mange steder kneb det med lysindfaldet i forhold til nutidens normer.
Indgangspartiet fremstod anonymt. I forhold til det pædagogiske baserede bygningen sig på mange ens klasselokaler indrettet til 24 elever, suppleret med torve i de enkelte fløje. I de fire fløje var der placeret små fagdepoter til de enkelte fag. Bygningen var et godt svar på datidens måde at undervise på. En god funktionel og effektiv faglig skolebygning, der flot klarede kravene til tidens undervisningsformer de første 25-30 år.
Midt i 00’erne blev det tydeligt, at elevtallet kunne begynde at stige. Vejle Amt var klar over, at de enten skulle udbygge de enkelte gymnasier eller bygge ét helt nyt. Det besluttedes at udbygge de enkelte gymnasier.
For Fredericia Gymnasium var det en kærkommen lejlighed til at tænke nyt – stille nye krav til indretningen, så den matchede de nye behov, men også stille krav til en ny arkitektur, der i højere grad kunne modsvare de værdier, der er grundlag for gymnasiets virke.
Fredericia Gymnasium bød ind og efterspurgte en samlet arkitektonisk løsning, der udover at løse de konkrete krav til bygningens funktionalitet, skulle skabe en tydeligere markeret bygning – en bygning, der i højere grad sikrede, at der var højt til loftet og gode muligheder for både udsyn og indkig. Entreprenørfirmaet Pihl & Søn vandt konkurrencen med arkitekterne fra Friis og Moltke i spidsen.
Friis og Moltke leverede i forhold til gymnasiets ønske – ikke blot på det arkitektoniske udtryk men også på funktionaliteten. Med det store videncenter på første sal fik vi en klar opdeling med læringsrummet deroppe og de mere socialt orienterede kantine-fællesrum i kælderen og i stueetagen. I dag lever bygningen fuldt ud op til de pædagogiske arbejdsformer, der præger nutidens gymnasium.
Udvidelsen i 2007/08 var dimensioneret til godt 800 elever. Med et fortsat stigende elevtal var der behov for flere kvadratmeter. Renoveringer og udbygninger har fulgt i årene efter. Multisal, styrkerum, udvidelse af naturfagsfløjen, udvidelse af yderligere en undervisningsfløj, nyanlæg af udearealerne samt en total gennemrenovering af den nu 40-årige bygning. Hele dette arbejde har været lagt i hænderne på arkitekt Annette Billund fra Billund/Hansen.
Opgaven har været at skabe en helhed ud af Fynsplans funktionelle bygning med dens kvaliteter og svagheder, kombineret med Friis og Moltkes fællesrum – alt sammen omsat til en bygning, der skal fungere som ramme for 1000 gymnasieelever og en stab på 125 ansatte. Denne opgave er blevet løst, så brugerne oplever, at bygningen fungerer og fremstår nutidig og udgør en arkitektonisk helhed.
Ingen tvivl om, at Fredericia Gymnasiums mange brugere og gæster sætter pris på bygningen. I de årlige elevtrivselsundersøgelser scorer Fredericia Gymnasiums bygninger altid meget højt, og både gæster og samarbejdspartnere roser den.
