HF Art er for dig, som er kreativ og gerne vil videreudvikle dine kreative og innovative færdigheder.
Fagpakken skal klæde dig på til en karriere inden for kreative og innovative fag, f.eks. designer, scenograf, skuespiller, musiker eller en anden kreativ branche som tv, reklame/marketing.
Du arbejder med fagene både praktisk og analytisk, hvilket giver dig en stærk baggrund, både hvis du satser på en karriere inden for æstetiske kunstarter (musik, kunst og film/medier mm.) og de mere kunstteoretiske og pædagogiske uddannelser som lærer osv.
Kreativ B-fag -
Vælg mellem billedkunst, mediefag eller musik
Du vil i det kreative B-fag opbygge viden i fagets forskellige discipliner. Du vil lære at arbejde selvstændigt og kreativt og udvikle dine kreative og skabende færdigheder. Fagene er forskellige og varierer med hensyn til samarbejde i processerne. En forudsætning for at du kan få faget på B-niveau er, at du i 1.hf har valgt det pågældende fag som dit praktisk-musiske fag. Du kan vælge mellem billedkunst, mediefag eller musik.
Kreativ C-fag -
Vælg mellem Billedkunst, Design, Drama, Mediefag eller Musik
Du kan frit vælge dit andet kreative fag på C-niveau.
Det er ikke kun er i klasseværelset, at du får styrket din kreative udvikling. Du vil få mulighed for både projekt- og praktikforløb, hvor det du lærer i undervisningslokalet skal bruges i praktiske situationer.
Du bliver en del af det store kreative miljø på FG og får mulighed for at benytte vores faciliteter som filmredigeringslokale, dramasal, lydstudie, musikøvelokaler etc.
Valgfag B-fag-
Vælg mellem Samfundsfag B eller Matematik B
Dit fagpakkevalg indebærer, at du yderligere skal vælge et valgfag på B-niveau.
Skulle du efter HF-uddannelsen ønske at uddanne dig videre inden for andre erhvervs- og professionsorienterede uddannelser, er der også mulighed for det. Ændrer du undervejs opfattelse og satser på en lang videregående uddannelse, er der mulighed for en overbygning på HF efter din HF-eksamen.