Musik - kreativitet og logik (Musik A, Matematik A)
Er du både kreativ og analytisk? På denne studieretning får du Musik A og Matematik A – en unik kombination, hvor du kan udfolde din musikalitet og samtidig styrke dine logiske og matematiske kompetencer. Her mødes kunst og videnskab i en studieretning, der giver plads til både fordybelse og samarbejde. Du bliver en del af skolens kulturmiljø og får mulighed for at stå på scenen og skabe oplevelser for andre.
Hvad får du med?
-
Dannelse og kompetencer: Du lærer at fordybe dig i både musikalske og matematiske problemstillinger. Du udvikler evnen til at samarbejde og tænke kreativt og logisk – en stærk kombination.
-
Tværfaglige forløb: Vi arbejder med logisk tænkning, faglighed gennem øvelse og projekter, hvor musik og matematik spiller sammen. I fysik kan du måske støde på forløb om, hvorfor klaveret stemmer falsk. I samfundsfag bruger du matematik, når der skal regnes på statistik usikkerhed i spørgeskemaundersøgelser.
- Særlige kendetegn: Vi arbejder matematisk – både som en metode i sig selv – men også til at nærme os forskellige måder at skrive musik. Vi arbejder også selv med at skabe musik ved at skrive sange, arrangere musikken for band og spille på forskellige instrumenter. Vi arbejder kort sagt med tal, funktioner, mol, dur og trommestikker.

