Danmark i Europa - Kommunikation og Kultur

Engelsk A / Tysk/Fransk A / Samfundsfag B

Danmark i Europa – Kommunikation og Kultur (Engelsk A, Tysk/Fransk A, Samfundsfag B)

Vil du forstå, hvordan kommunikation former verden – og samtidig mestre flere sprog? Denne studieretning kombinerer Engelsk A, Tysk A  eller Fransk A og Samfundsfag B, så du får indsigt i kultur, politik og medier på tværs af landegrænser.

Jeg er fascineret af alt det man kan, når man behersker et andet sprog. Den forståelse man møder, når man tale til folk på deres eget sprog er helt utrolig. Sprog forener

Hvad får du med?

  • Kommunikation og kultur: Du lærer at kommunikere målrettet på flere sprog og får tekniske kompetencer til at håndtere sociale medier. Du får viden om europæiske kulturer og samfundsforhold – og deres rolle i verdenssamfundet.

  • Tværfaglige forløb: Du arbejder med politisk kommunikation i fagene. I dansk kan du eksempelvis støde på forløb om kulturmødet   – identitet, ligheder og forskelle i samarbejde med samfundsfag og religion.Det er nærliggende at have forløb, der handler om EU og europæisk medborgerskab i såvel sprogfagene som i samfundsfag og historie.

Særlige kendetegn: Her kommer du tæt på sproget – også uden for klasselokalet. Vi har udveksling, partnerskoler, onlinesamarbejde og virksomhedsbesøg. Du deltager i sprogdag med andre studieretninger og får mulighed for at undervise andre både på skolen og ude i byen. Desuden kan du deltage i sprogkonkurrencer som Juvenes Translatores.

Praksisfaglige kendetegn

Vi kobler sprogfagene til virkeligheden, særligt med en europæisk vinkel. Vi er optagede af det europæiske fællesskab og demokrati, og sprogs betydning for vores evne til at samarbejde. Sprogene på studieretningen er samtidig vigtige handelssprog i forhold til Danmarks mange handelsrelationer. Studieretningens fag lægger op til, at man laver projekter i undervisningen med eksterne handelsvirksomheder og politiske aktører.

 


Studieture og oplevelser

Glæd dig til virksomhedsbesøg med fokus på international handel, besøg på f.eks. Aarhus Business School og udveksling eller sprogskole i 3.g. Studieturene har tidligere år gået til et område, hvor sproget er i centrum – fx Tyskland, Frankrig, eller et engelsktalende land.

 


Fremtidsmuligheder

Der er mange muligheder. Med denne studieretning står du med en solid døråbner til de samfundsvidenskabelige og sproglige uddannelser. 

adgangskortetKlik på adgangskortet og se, hvilke døre studieretningen åbner.

 


 

Vil du kombinere sprog, samfund og kommunikation – og få et globalt udsyn? Så er denne studieretning din vej til spændende muligheder.

Valgfag på Europalinjen - Tysk

Kravet til en studentereksamen er min. 2600 timers undervisning.
De obligatoriske fag og studieretningsfagene udgør hovedparten af disse timer.
I denne studieretning skal du derudover have valgfag i 250 timer.
Et C-fag udgør 75 timer. Et B- og et A-fag udgør 125 timer

A fag: Matematik

B fag: Biologi, Billedkunst, Drama, Fysik, Idræt, Kemi, Mediefag, Musik, Naturgeografi, Psykologi eller Religion

C fag: Erhvervsøkonomi, Filosofi, Kemi, Latin, Psykologi eller Design & Arkitektur

Tysk profilskole

Når vi her har fokus på de 2 sprog, er det bl.a. fordi de engelsk- og tysksprogede lande er vores vigtigste handelspartnere. Det har Fredericia Gymnasium fokus på se, da skolen er en tysk profilskole.

Vi har gennem flere år arbejdet for et stærkt tyskmiljø, der på bedst mulig måde giver eleverne et solidt fundament i deres videre karriere. Helt centralt i arbejdet står den daglige undervisning. Der handler det først og fremmest om at skabe et læringsmiljø, så de unge er motiverede for at lære sproget. Men hertil kommer at vi skal sikre dem viden om de kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande.

Vi har 4 tyske partnerskoler:

Friedrichs Gymnasium og Ravensberger Gymnasium i Herford.
Samarbejdet har strakt sig over mere end 30 år. Hvert år deltager 15-25 elever fra Fredericia Gymnasium i udvekslinger med et tilsvarende antal elever fra de to gymnasier fra Fredericias gamle venskabsby. Det er et tilbud, der ikke er knyttet til det enkelte hold, men går på tværs af alle 2.g tyskhold.

Her er der mulighed for at bo hos en tysk familie, deltage i undervisningstimer på et tysk gymnasium og se de vigtigste seværdigheder i Herford og i storbyen Köln. I samme skoleår er der genbesøg af de tyske elever. Det er et unikt tilbud, hvor den enkelte elev kommer helt tæt på hverdagslivet i Tyskland.

Luther-Melanchton Gymnasium, Wittenberg
Fredericia Gymnasium har siden 2010 samarbejdet med Luther-Melanchton Gymnasium i Wittenberg, der ligger lidt syd for Berlin. Hver gang har der været tale om studieretningsklasser, hvor alle elever har tysk på enten B- eller A-niveau. Udvekslingsklassen er en uge i Wittenberg, og de tyske elever er på genbesøg i Fredericia i en uge. Alle elever indkvarteres privat, der er fælles undervisning, og der arbejdes på fælles projekter. Gymnasiet i Wittenberg er meget kendt for sin arkitektur, da det er den østrigske kunstner Hundertwasser, der har stået for byggeriet.

Theodor-Storm-Schule, Husum
Samarbejdet med gymnasiet i Husum indledtes i 2017 som en del af et stort europæisk interregionalt projekt tværs over landegrænser. Skolen er en ny partner, og der er igangsat bl.a. skolebesøg og deltagelse i hinandens musikfestivaler. Interessen om at øge samarbejdet er stor på begge sider.

Tysk sommerskole i Leipzig
Siden 2015 har vi afholdt tysk sommerskole for 18-20 elever i Leipzig. Al undervisning forestås af lærere fra Leipzig. Dagsprogrammet består af tyskundervisning frem til kl. 13.00. Efter frokost laver vi fælles udflugter, besøger museer, ser film i de mange sommerbiografer og meget mere. Tilbuddet gælder 1. og 2.g –elever samt elever fra 1.hf. Sprogskolen delvis sponsoreret af Frederica Gymnasium, men der indgår også en egenbetaling.

Germanus
Fredericia Gymnasiums elevforening Germanus har eksisteret siden 2010. Germanus har fokus på forhold, der vedrører Tyskland, og der afvikles et arrangement pr. semester. Eksempler på arrangementer er fx:

  • Lykke Friis om Angela Merkel (foredrag)
  • Prof. emeritus Per Øhrgaard om Tysklands rolle i Europa (foredrag)
  • Det tyske valg 2013 og 2017 – valgaften med tysk mad og drikke
  • Arrangør af fodboldtur til Hamborg.
  • Virksomhedsbesøg hos Audi i Fredericia.


Goethe-certificering

Alle elever på Fredericia Gymnasium, der har tysk, får tilbudt en Goethe-certificering, der ligger ud over den almindelige undervisning.
Goethe-certifikatet er et internationalt kendt og anerkendt bevis for tyskkundskaber på forskellige niveauer efter den fælles europæiske referenceramme for sprog.
Certifikatet er udelukkende sprogligt, hvor man bliver man trænet i hverdagstysk både skriftligt og mundtligt. Undervisningen foregår én gang om ugen fra januar til april. Til sidst aflægges en prøve, hvor læse-, lytte-, skrive- og taleevner bliver testet.

12 forskellige studieretninger

På Fredericia Gymnasium kan du vælge mellem 12 forskellige studieretninger på STX. Ved at vælge en studieretning, der indeholder de fag, du interesserer dig for, får du mulighed for at fordybe dig i de emner, der klæder dig bedst på til din videregående uddannelse.

FG logo @FredericiaGym